Feedback fra Mindfulness kursister

På denne side kan du læse nogle af de tilbagemeldinger vi får fra glade og tilfredse deltagere på vores Mindfulness forløb over 8 aftener. Hvert indlæg har en enkelt linie nedenfor. Når du klikker på denne, får du vist hele indlægget. På denne måde bliver det mere overskueligt for dig at finde rundt:


  1. Her er så det lille indlæg jeg lovede dig...

  2. Jeg har valgt at beskrive min oplevelse på en lidt anderledes måde...

  3. Jeg har deltaget på kurser før på Oasen og haft så meget glæde af dem...

  4. Jeg synes Essens-Meditation-Mindfulness var et rigtig godt kursus...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære Kasha, her er så det lille indlæg jeg lovede dig.

Udenfor var det isende koldt, da vi startede Mindfulness kurset en mørk vinteraften. Men indenfor blev man hilst velkommen at lys, blomster, varme og en god stilhed. Og med det samme vidste jeg, at her var det godt at være.

For mig var det en stor oplevelse, at man kunne være så tæt med mennesker man ikke kendte. At høre mennesker fortælle om deres smerte og at det blev taget i mod, på en meget smuk måde. At man kan kunne sige hvad man følte, uden at føle sig forkert.  Kasha udstråler stort nærvær og mildhed, som gør at man kan føle sig tryg.

Stemmer betyder meget for mig og jeg havde inden kurset hørt flere afslapnings og meditations cd’er. Mange stemmer har den helt modsatte virkning, jeg bliver stresset og ukoncentreret. Derfor var det befriende at blive guidet igennem meditationer og kropsøvelser af Kasha. Hendes bløde og langsomme tempo, får en til at lytte og falde til ro.

Efter kurset oplever jeg, at jeg kan skærpe mine sanser, opleve mine omgivelser endnu mere intenst. At jeg er blevet bevidst om alle de tanker og historier der hele tiden kører som en film og som lægger sig som en mur imellem livet og mig. Bevidstheden om at man kan gøre noget ved det, gør livet større.

I Mindfulness tales der meget om venlighed. Aftenerne på Oasen var fyldt med en venlighed der fylder en og som giver en mod på livet.

At praktisere Mindfulness er et livslangt projekt. En måde at være til i verden på. Jeg blev meget glad for den 10 minutter lange åndedrætsmeditation og jeg har i den fået mig en god ”ven” som jeg altid kan have med mig.

Tusinde tak for kurset Kasha. Og jeg håber fremover at kunne deltage i flere af dine kurser.

Kærlig hilsen
Mia

Til top

 

Jeg har valgt at beskrive min oplevelse på en lidt anderledes måde. Ind imellem skriver jeg digte, da jeg synes det er min bedste måde at udtrykke mig på.

Oasen
Allerede når du træder ind i rummet,
ved du det,
at her kan du være med alt det du rummer.
Blomsterne, lysene, stilheden,
alt hilser dig velkommen.
Med stor kærlighed ledes du på vej
til åndedrættet.
Den blide stemme åbner for helt nye
kilder i dig.
I glimt kommer du helt til stede.
Måske hilses din ankomst til
virkeligheden, velkomment af
forårsaftenens spæde fuglestemmer.
Ansigterne på dine medrejsende folder
sig ud over aftenerne.
Du møder et menneske,
ikke som du troede det var,
men som det virkeligt er.
Hjertet berøres.
Mere levende går du derfra.

Mia

Til top

 

-

Jeg har deltaget på kurser før på Oasen og haft så meget glæde af dem, så da jeg så at Oasen afholde Mindfulness kurser, viste jeg bare at det var der jeg måtte tage dette kursus.

"En lille forhistorie": Jeg var gået ned med Stress grundet mit arbejde. Jeg var nedbrudt, havde følelsesforstyrrelser i kroppen samt vejrtrækningsproblemer og brystsmerter, og søvn problemer, jeg havde svært ved at koncentrere mig og led af hukommelsesbesvær, jeg var også lidt depressiv og havde ingen energi, glæde ved livet. Sådan var mit udgangspunkt da jeg startede på Mindfulnesskurset.


Det var en kæmpe udvikling jeg oplevede på de 8 sessioner. Jeg begyndte at mærke mig selv igen, jeg fandt glæden tilbage i mit liv, jeg blev meget mere nærværende både overfor mig selv samt overfor mine omgivelser, jeg fik en større indsigt i hvad mine egne behov skulle være samt en selvsikkerhed i at udføre mine behov. Jeg turde stå op for mig selv og sige fra når jeg kunne mærke at en situation ikke var godt for mit heldbred.


Jeg har fået en kæmpe gave af at deltage på Mindfulness. Både i form af de værktøjer som vi på holdet fik med hjem og dem vi blev præsenteret for på kurset, samt den fantastisk underviser som Kasha nu engang er.

Min oplevelse af Kasha, er at hun blid, varm og meget engageret i sine kursister, hun er spændende at hører på, hun er levende i sin undervisning og giver sig fuldt ud når hun underviser. Jeg føler altid når jeg har deltaget på Oasens kurser at jeg får en personlig gave med hjem. Fordi jeg genfinder små bider af min indre sjæl. Tak for et fantastisk kursus hvor jeg fandt tilbage til min indre styrke.
HL, Indkøber

Til top

 

-

Jeg synes Essens-Meditation-Mindfulness var et rigtig godt kursus. Det var specielt godt, at det var over 8 aftener, så jeg hele tiden blev fulgt op på, hvad jeg lærte. Jeg havde forventet, der havde været flere meditationer undervejs, samtidig synes jeg også jeg fik meget ud af de gode dialoger, vi havde indbyrdes og med dig. 
M. (Kvinde)

Til top
Copyright 2007: Oasen · Webdesign: Tao Design