Det længe planlagte skift i aktiviteter er nu på plads. Du vil fra nu af kunne holde dig opdateret ved at gå til min nye hjemmeside, hvor du også kan følge med i alle de spændende nyheder:

www.kashahansen.dk

Det hele menneske

"For at være harmoniske mennesker må, vi give os selv lov til at rumme alle vores facetter. Så længe vi fremhæver eller sidder fast i den ene pol erkender vi ikke helheden."

 

Se datoer for kurset her, hvor du også direkte kan tilmelde dig.

Polaritetsmassage, trin 2 i healingsmassage

Måske føler du at du altid skal være stærk og klare alting selv; måske undertrykker du dine sårbare og følsomme sider; måske er du god til at mærke dine følelser og vise din sårbarhed, men mangler mod til at handle. Ubalance og indre konflikter fører uundgåeligt til stress og frustration. Spændinger eller kroniske sygdomme i kroppen, kan gøre at vi giver op eller bliver udbrændt.

For at blive hele mennesker må vi give os selv lov til at rumme alle modsætninger på én gang: både de maskuline og de feminine kvaliteter. Den maskuline energi er bl.a. udadvendt, logisk, aggressiv, initiativtagende, aktiv og givende. Den feminine energi er bl.a. indad-søgende, intuitiv, passiv og modtagende med evnen til at rumme.

Polaritetsmassage er en enkel og kraftfuld massageteknik. Vi anvender strømmen af livsenergi, som løber gennem vores hænder, til at skabe balance i energisystemet hos modtageren. Polaritetsmassage skaber en dyb helbredende afspænding der harmoniserer energien i modtageren. Fysisk som psykisk vil alle aspekter i modtageren samarbejde som et hele.

For at opnå fysisk og psykisk velvære og overskud, må man, udover polaritetsmassage, ofte arbejde mere terapeutisk. De overbevisninger vi har fået gennem opvæksten om hvad der er "rigtigt" og "forkert", påvirker vores selvopfattelse og holdning til, hvad der er i orden at udtrykke og hvad vi skal undertrykke.

Når vi kan rumme og slutte fred med alle dele af os selv, vil vores livskraft og indre visdom støtte og vejlede os til større dybde, perspektiv og kvalitet i livet.

 

Kurset

Du lærer at afbalancere energisystemet i kroppen. For at sanse, forbinde og genskabe en naturlig balance mellem kroppens og psykens forskellige dele, arbejder vi bl.a. med guidede visualiseringer og meditative øvelser.

Forudsætning: Grundkurset i healingsmassage.

 

Datoer og tilmelding

Se datoer for kurset her, hvor du også direkte kan tilmelde dig.

Copyright 2007: Oasen · Webdesign: Tao Design