Inspiration og Efteruddannelse

Efteruddannelse med Joint-Release – Ledforløsende massage

Trin 1 på 4 dage, trin 2 på 4 dage samt aften workshop

Se datoer for kurset her, hvor du også kan tilmelde dig.

Joint-Release handler om og bevirker at vi genskaber en nydelsesfuld tilgang til kroppen. At vi oplever nydelsen ved at være nærværende i kroppen.

Et spændende og inspirerende kursus med Joint-Release som både vil udvide din faglige kompetence og samtidig give dig mulighed for personlig indsigt og fornyelse. Kurset skal især ses som efteruddannelse for dig, der allerede har erfaring indenfor massage eller andet kropsarbejde. Disse 3½ dage vil være fuld af demoer og praktisk øvelse af teknikken, og det er min erfaring, at man slet ikke kan holde op igen, men blot har lyst til igen og igen at øve teknikken og opdage, hvor mirakuløst den går ind og åbner steder, hvor massage eller andet kropsarbejde ikke kan nå ind. Joint-Release kan let kombineres med andre kropsterapeutiske teknikker og er en teknik, som sagtens kan bruges uden på tøjet, da der ikke anvendes olie eller lignende.


Teknikken er både sjov, fascinerende, enkel og legende let, og i løbet af kurset vil du på egen krop opleve, hvor effektiv selv de små og enkle Joint-Release teknikker virker. Du vil også opleve at megen energi bliver frisat fra leddene og der plejer at opstå en meget opløftet og glædesfyldt stemning i løbet af kursusdagene. Dels når vi opdager, hvor meget vi ubevidst holder fast i vores muskler og led, og dels når energien og livet atter begynder at strømme igennem os. Joint-Release harmoniserer krop og nervesystem på samme tid og virker derfor så effektivt og hurtigt.

 

"Før"
Joint-Release

Når bevægelserne er hæmmede af tanker og forventninger


Mange af os kan ikke huske, hvordan det føles at slappe af, da vi er så vant til at befinde os i en kronisk tilstand af stress og spænding, og det er hverken sundt for krop eller sjæl. Joint-Release er en form for ”mind-body uddannelse” og kan hjælpe os med at genopdage, hvordan rigtig afspænding føles. Fysisk som psykisk. Samtidig lærer man at blive mere nærværende og på den måde får vi adgang til alle de kvaliteter, vi naturligt er i kontakt med, når vi er mere tilstede og kan hvile ind i os selv. Responsen er ofte fysisk velvære og overskud, symptomer der lindres og nogle gange helt forsvinder, og psykisk opleves større livsglæde, klarhed og en dyb følelse af fredfyldthed.

Dr. Milton Trager, som praktiserede som Medical doctor i 1920, opfandt Trager-massage, som Joint-Realease oprindeligt er udsprunget af. Han fik på et tidspunkt selv problemer med ryg og nakke og via hans egen søgen efter et system der kunne give ham varig sundhed og wellbeing, udviklede han Trager-massage. Senere begyndte han at bruge det på hans klienter, som oplevede, at det gav langvarig helbredelse og forløsning af smerter, som de havde haft i årevis. Han havde også gode resultater med mennesker med depressioner, træthed og andre psykiske og følelsesmæssige problemer. Mange ønskede at lære teknikken og han blev grundlægger af ”Trager Approach” Instituttet.

Ligesom i "Vild med dans", er det skønt at fylde hele dansegulvet ud, men er vi låste i vores led, er vores bevægelighed begrænset og dvs. at vores livsenergi, muligheder og livskvalitet også begrænses og vi fastholdes således i vores gamle vaner og mønstre.

 

  "Efter"
Joint- Release

Når vi er frie i tanker og krop danser livet ubesværet


F.eks. kan knæene opleves som stive eller kolde og en del af årsagen kunne være, at man har masser af styrke i lårene, men at forskellige former for angst og overbevisninger, bevidste som ubevidste, afholder en fra at handle ud fra sin styrke. Af og til er det selvfølgelig hensigtsmæssigt at holde igen, men bliver det et fastlåst mønster, kan det være svært at handle i de situationer, hvor vi faktisk gerne vil det, da energien så vil være blokeret "af gammel vane".

Krop og sind hører unægtelig sammen og selv om vi med Joint-Release ikke arbejder terapeutisk ind i gamle bindinger og strukturer, sker frisættelsen på magisk vis af sig selv, og mange oplever mere plads og rummelighed, hvor der før var fastlåshed og spænding.


I Joint-Release arbejder vi med ”Effortless, easy and gentle movement”, (med ikke-anstrengende, lette og blide bevægelser) og da klienten løbende giver feedback på, hvordan bevægelserne opleves, sikrer dette at klienten samtidig trænes i større bevidsthed og nærvær. ”Trager approach” / tilgangen handler dybest set om at lære at holde pauser og blive opmærksom på, hvordan vi har det, og hvad der sker i krop og sind. Mindfulness i kroppen kunne man fristes til at sige. Vi kender alle til hvordan sindet konstant er i gang med eller optaget af næste øjeblik, i morgen eller næste uge, næste år…. Og således følger vores opmærksomhed / bevidsthed tankerne, og vi forlader kroppen.

Massage af gravide.

På kurset lærer du også at give en sidesession, hvor modtageren ligger på siden. Denne stilling åbner for helt nye massagetag og er meget aktuel ved rygproblemer og massage af gravide. Det er utroligt rart at modtage massage liggende på siden, og det kan desuden med fordel kombineres med Joint-Release.

Se datoer for kurset her, hvor du også kan tilmelde dig.

Copyright 2007: Oasen · Webdesign: Tao Design